onsdag den 20. februar 2013

Hæklet pynt til hjemmet...

... Er normalt ikke særlig velkomment herhjemme. Manden i huset er ikke så pjattet med hæklet. Så disse lysestager blev produceret en alene-hjemme-aften så de kunne stå færdige inden eventuelle protester kunne brygges. Og de er heldigvis blevet godkendt, og ser så flotte ud når et fyrfadslys stråler igennem. Om jeg kan nænne at skille mig af med dem til kirkens forårsmarked hvor jeg egentlig laver ting til, må tiden vise. De var i hvert fald meget nemme og hurtige at lave. Det tog kun en times tid for hvert.

Opskriften som er fra Ravelry og super nem at gå til findes her, den er smart for den kan tilpasses præcis det glas du har, både i forhold til højde og omkreds. Jeg købte mine glas i genbrug, og da de havde udsalg med 50% gav jeg 7,5 for tre glas. Det kan vist ikke slå hul i nogen økonomi :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar