zig-zag

Jeg har virkelig længe haft lyst til at hækle et tæppe. Sådan et rigtig dejligt slumretæppe. Men jeg mangler det ikke, og så er det svært at forsvare hvorfor man skulle gøre det. Nu gør jeg det - alligevel. Jeg hækler et bomuldstæppe, som er velegnet til at tage ud på græsset eller i skoven fordi det kan vaskes nemt. Det kan vores lækre uldtæppe jo ikke!

Jeg er vild med zigzag-tæpperne som er er et væld af ude på blogs'ene, og nu er det min tur. I første omgang har jeg tænkt at jeg vil holde det nogenlunde i samme farvegenre, ikke bare et væld af alle farver. Så må vi se om jeg ombestemmer mig undervejs. Jeg har ikke lagt en præcis plan eller en fast deadline, jeg har bare lyst. Og nu hækler jeg. Og nu tror jeg også jeg har fundet ud af hvordan man laver enderne rigtige. Men på de første par striber er den ene ende vokset, og den anden skrumpet. Men nu har jeg styr på det. Tror jeg.
Mønsteret er dette, og man kunne jo vælge at læse det i stedet for bare at tro at man da sagtens selv kan gætte hvad man skal. Ændringer: farverne, og så har jeg lavet det længere, så det passer til en voksen.

Lapper

For lang tid siden (her), kastede jeg mig frådende over en opskrift, som krævede en del hjerneaktivitet at forstå. Jeg fik hæklet en række lapper, men da jeg ikke rigtig kunne bestemme mig for hvad de skulle bruges til, og rokken kom ind i mit liv, endte de i en lille pose sammen med mit bomuldsgarn.
Her den anden dag fik jeg så lyst til at hækle lapper igen. Frem med posen, frem med opskriften. Jeg kunne huske at jeg havde lavet en del om i opskriften for at få det til at blive ordentligt, men hvad var det dog jeg havde ændret. Det tog en aftens tid at få mønsteret til at passe igen, så nu er jeg nødt til at hækle lapper jævnligt for ikke at glemme igen.

16 lapper er nu færdige, i den oprindelige størrelse. Nu overvejer jeg så om jeg skal hækle et par omgange mere på, så de bliver lidt større. Det er alligevel noget nemmere end at sidde og fedte med en ny lap forfra, og det gør jo også sammensyningen noget hurtigere. Problemet er at jeg stadig ikke rigtig ved hvad jeg skal bruge dem til... Og så er det jo svært at vælge en størrelse. Det er heldigvis rimelig nemt at hækle et par omgange på så hvis jeg en dag finder ud af hvad jeg egentlig vil lave, så kan jeg altid justere størrelserne, og indtil da kan jeg hækle et par lapper i ny og næ når lysten kommer over mig.

Med nål og tråd...

Jeg har i lang tid haft meget lidt lyst til at strikke. Kun den lille børnetrøje har været i gang og det er kun i kort tid af gangen den er blevet motioneret. I et stykke tid har jeg haft det ligesådan med hæklingen. Det er som om inspirationen er langt væk. I stedet har jeg haft lyst til at brodere. Jeg kan godt lide det men jeg er ikke så god til det. Det der med at tegne, male med tråd, sammensætte farver, og hvad er det lige man skal bruge et broderi til.
Jeg fik så lyst til at brodere et får, med en uld af franske knuder. Jeg har set et billede på en blog, det er jeg helt sikker på, men jeg kan ikke finde den igen.
Først rundt på nettet, kan jeg finde en tegning af et sjovt får? Jeg fandt så en instruktionsvideo på you-tube til at tegne et tegneserie-får lige i min stil. SE den her. Denne tegning fik jeg overført til stof, og syet op med bagsting. Så langt så godt, det er jeg meget tilfreds med.
Så gik jeg i gang med ulden, lavet af franske knuder. De blev også pæne, og jeg er glad for farverne. Men jeg er kommet i tvivl! Skal den overhovedet have uld? Jeg synes den er ret sjov bare som den er tegnet op. Problemet er at hvis jeg piller alle knuderne op (læs: klipper dem af!) Så vil stoffet under være helt ødelagt af små huller, og jeg tror ikke jeg kan stryge dem ud. Så hvis fåret bare skal være tegnet i en streg så skal jeg nok lave et nyt broderi, og hvad skal jeg så gøre af dette?

Hvorfor står mit billede på hovedet? Og hvorfor kan jeg ikke dreje det på plads?

Tanken er at det skal bruges som omslag til en notesbog. Derfor kommer fåret til at have hovedet på forsiden og bagdelen på bagsiden.

Med tiden glemmer man...

... hvor lang tid det egentlig tager at lave amigurumi-dyr.
Jeg får det gerne sådan når jeg har lavet nogle af de dyr med mange detaljer at "Det gør jeg ALDRIG igen". Efter et stykke tid, så er det som om man har glemt hvor lang tid det tog og hvor besværligt det var og så "laver jeg da lige sådan en med masser af fede og sjove detaljer".
Sådan en er jeg i gang med, men den har stået stille lidt.

Jeg har købt dette mønster, og det er et virkelig godt mønster synes jeg. Virkelig mange fine forklaringer, og hun beskriver også rimelig detaljeret hvordan delene skal syes sammen, hvilket er noget af det jeg ellers har store problemer med. Synes det er svært at få det til at sidde ordentligt og se ordentligt ud.

Så nu er det bare at finde gejsten til at sidde og hækle de små dele og sy dem sammen. 

Alt for lidt hækling og alt for meget sy - men de bliver jo bare så fine når de er færdige!

Røde fibre - drømmen #11

I går sad jeg på terassen og fik tvundet den første spolefuld af de røde fibre fra garngalleriet. Jeg har forsøgt at spinde så tyndt som muligt, så jeg kunne navajo-tvinde uden at det jeg fik ud af det nærmede sig kategorien tov. Det har jeg fortrudt lidt. Jeg må vist erkende at jeg stadig er ret ny spinder, og det slet ikke er så nemt at spinde meget tyndt. Tråden knækker for tit, til at det er rigtig sjovt og man kan finde ind i den der nærmest meditative rytme som jeg synes jeg har prøvet ved nogle af de andre fibre.
Men belønningen kom da jeg var færdig med at tvinde, for pludselig passer tykkelsen til rimelig normale pinde.
Jeg undskylder på forhånd for billedet, det er taget under alle mulige elendige forudsætninger fordi det lige skulle gå lidt stærkt. Jeg lover bedre billeder når det er vundet op og vasket.

Tråden som er trukket ud er altså efter tvindingen, og derfor 3 singler der er spundet sammen!
Det rigtig fede ved det her, er at indfarvningen er en fast vare hos garngalleriet, så hvis jeg bestemmer mig for at strikke noget stort, fx en trøje, af det her garn, så har jeg mulighed for at bestille flere fibre hjem senere, til forskel fra dem jeg tidligere har købt, som er indfarvet en gang, og så ved man aldrig hvornår de bliver udsolgt.

Honeycomb

Endnu en lille børnetrøje til Mother Teresa er sat i søen. Denne gang med udgangspunkt i at jeg godt kunne tænke mig at prøve at strikke honeycomb. 

En 14 minutter laaaaang instruktionsvideo på Youtube hjalp mig i gang, den beskrev dog hvordan man laver mønsteret i "frem-og-tilbage-strik" og ikke rundt, så et par små begynderfejl er der desværre sneget sig ind, indtil jeg fandt ud af hvordan jeg rettede det til. De er dog ikke så tydelige så jeg har ikke gidet pille op.
Nu er bullen færdig og jeg går og ælle-bæller med mig selv om hvordan jeg vil lave ærmerne. Det skal ikke være honeycomb, så bliver det for voldsomt tror jeg. Mest har jeg lyst til at lave dem ensfarvede, men så ved jeg ikke om jeg har garn nok, med mindre jeg vælger hvid. Men er det egentlig godt med for meget hvid på en børnetrøje... hmm... hvad synes du? Alternativt kan jeg lave dem stribede i samme skift som striberne i bullen, men jeg er ikke så god til farveskift i striber, synes aldrig jeg får det så pænt, men det kunne jeg selvfølgelig øve mig i så... tænker tænker...

Farverige puder

Ind imellem kommer lysten over mig til at sy. Det er ikke så tit, men når den kommer er den næsten ikke til at skubbe væk igen. Denne gang kom den samtidig med en stærk trang til at sy nogle nye friske sofapuder.

Inspirationen kommer fra dette tæppe som jeg synes er usandsynlig flot, og som jeg vil sy når jeg en dag får masser af tålmodighed, masser af tid og penge til stof.
Jeg valgte at lave mine striber i tæppet i regnbuefarver, altså rød - orange - gul - grøn - blå - lilla. Hvilket i min verden er noget nær det smukkeste jeg ved. Det gik dog ud over tydeligheden i fletmønsteret. Farverne er ikke gengivet så godt på billedet, i virkeligheden er de betydelig mere klare, hvilket gør at mønsteret forsvinder lidt i at de samme farver ligger op af hinanden. Så det ved jeg til den dag jeg har tid, tålmodighed og penge til et stort tæppe, at man skal ikke lave de samme farver vandret som lodret.
Var jeg nu et rigtig godt menneske så pillede jeg det hele op og krydsede lapperne så jeg havde de 3 af farverne lodret og de 3 andre vandret, men det er jeg ikke... Jeg husker bare på min erfaring og bruger den en anden gang (måske)

Sprutter...

Sprutter er et super bil-hækletøj. Hedder det hækletøj ligesom strikketøj? hmm. Det er i hvert fald super, fordi det er småt, mønsteret er enkelt og man kan derfor godt deltage i en samtale samtidig. Det er dog også lidt skørt med sprutter, måske er det bare mig, men det tager mig kun ca 1 times tid at hækle kroppen + benene af en sprutte, men så tager det ca 1-2 uger at få hæklet og syet øjne og bund. 

Disse tre sprutter, i hvert sit stadie af "færdighed" er sådanne tilfælde hvor jeg lige har hæklet en krop i bilen fordi det er nemt, og så er den landet i kurven. 

Jeg kan se på den facebook gruppe jeg følger om hækling, at der er mange som har problemer med benene, og der er mange forskellige løsninger.

De første sprutter jeg hæklede lavede jeg benene lige efter opskriften (Maja Hansen, Hæklede dyr) 36 lm, en fm i hver lm, og så kunne man selv sidde og hjælpe snoningerne på plads. Det blev fint nok, men hvis de skal gives til sprutteindsamlingen (se link hvis du ikke lige ved hvad det er) så ville det være ærgeligt at man for nemt kan trække krøllet ud. Derfor har jeg på disse lavet 36 lm, 2 fm i hver lm hele vejen. På denne måde kan jeg slet ikke få dem til at undgå at krølle. Nogle skriver endda at de laver 3 fm i hver lm, og jeg tænker at så må krøllerne blive endnu tættere. Jeg kan godt lide at der er lidt luft i krøllet.