tirsdag den 18. juni 2013

Røde fibre - drømmen #11

I går sad jeg på terassen og fik tvundet den første spolefuld af de røde fibre fra garngalleriet. Jeg har forsøgt at spinde så tyndt som muligt, så jeg kunne navajo-tvinde uden at det jeg fik ud af det nærmede sig kategorien tov. Det har jeg fortrudt lidt. Jeg må vist erkende at jeg stadig er ret ny spinder, og det slet ikke er så nemt at spinde meget tyndt. Tråden knækker for tit, til at det er rigtig sjovt og man kan finde ind i den der nærmest meditative rytme som jeg synes jeg har prøvet ved nogle af de andre fibre.
Men belønningen kom da jeg var færdig med at tvinde, for pludselig passer tykkelsen til rimelig normale pinde.
Jeg undskylder på forhånd for billedet, det er taget under alle mulige elendige forudsætninger fordi det lige skulle gå lidt stærkt. Jeg lover bedre billeder når det er vundet op og vasket.
Tråden som er trukket ud er altså efter tvindingen, og derfor 3 singler der er spundet sammen!
Det rigtig fede ved det her, er at indfarvningen er en fast vare hos garngalleriet, så hvis jeg bestemmer mig for at strikke noget stort, fx en trøje, af det her garn, så har jeg mulighed for at bestille flere fibre hjem senere, til forskel fra dem jeg tidligere har købt, som er indfarvet en gang, og så ved man aldrig hvornår de bliver udsolgt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar