tirsdag den 18. juni 2013

Farverige puder

Ind imellem kommer lysten over mig til at sy. Det er ikke så tit, men når den kommer er den næsten ikke til at skubbe væk igen. Denne gang kom den samtidig med en stærk trang til at sy nogle nye friske sofapuder.
Inspirationen kommer fra dette tæppe som jeg synes er usandsynlig flot, og som jeg vil sy når jeg en dag får masser af tålmodighed, masser af tid og penge til stof.
Jeg valgte at lave mine striber i tæppet i regnbuefarver, altså rød - orange - gul - grøn - blå - lilla. Hvilket i min verden er noget nær det smukkeste jeg ved. Det gik dog ud over tydeligheden i fletmønsteret. Farverne er ikke gengivet så godt på billedet, i virkeligheden er de betydelig mere klare, hvilket gør at mønsteret forsvinder lidt i at de samme farver ligger op af hinanden. Så det ved jeg til den dag jeg har tid, tålmodighed og penge til et stort tæppe, at man skal ikke lave de samme farver vandret som lodret.
Var jeg nu et rigtig godt menneske så pillede jeg det hele op og krydsede lapperne så jeg havde de 3 af farverne lodret og de 3 andre vandret, men det er jeg ikke... Jeg husker bare på min erfaring og bruger den en anden gang (måske)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar