tirsdag den 18. juni 2013

Med tiden glemmer man...

... hvor lang tid det egentlig tager at lave amigurumi-dyr.
Jeg får det gerne sådan når jeg har lavet nogle af de dyr med mange detaljer at "Det gør jeg ALDRIG igen". Efter et stykke tid, så er det som om man har glemt hvor lang tid det tog og hvor besværligt det var og så "laver jeg da lige sådan en med masser af fede og sjove detaljer".
Sådan en er jeg i gang med, men den har stået stille lidt.
Jeg har købt dette mønster, og det er et virkelig godt mønster synes jeg. Virkelig mange fine forklaringer, og hun beskriver også rimelig detaljeret hvordan delene skal syes sammen, hvilket er noget af det jeg ellers har store problemer med. Synes det er svært at få det til at sidde ordentligt og se ordentligt ud.
Så nu er det bare at finde gejsten til at sidde og hækle de små dele og sy dem sammen. 
Alt for lidt hækling og alt for meget sy - men de bliver jo bare så fine når de er færdige!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar