Det' en ommer

På pindene sidder for tiden denne sweater fra hjertegarn.

Hele bullen er glat på rundpind, kedeligt men godt til tv og lektielæsning. Ærmerne var lige ved at slå strikkeglæden ihjel, jeg havde lykkeligt glemt, men nu erindret, hvorfor jeg får sådan nogle små ticks når der skal strikkes mere end et par enkelte vrangmasker. Ærmerne var oppe på 104 masker, og da jeg strikkede begge samtidig skulle jeg kæmpe mig igennem 208 vrangmasker på hver anden pind. Puha, men nu er de strikket ind på pinden sammen med bullen, og nu står den på bærestykket.
Det har jeg glædet mig til at komme i gang med, og det gik forrygende derudaf. Vrangsiden er vendt ud, så det bliver alle trådene som skal danne mønsteret. Super fed detalje synes jeg... men ak, min egen hjemmeopfundne teknik til 2-tråde giver slet ikke så tydeligt mønster.

Uanset hvad jeg prøver så bliver blogger ved med at vende billedet på højkant...  Men man kan stadig se mit problem, blomsterne bliver overhovedet ikke tydelige...

Så jeg måtte en tur ned i garnbutikken og høre om de kunne hjælpe mig... Hun mente det var fordi jeg ikke konsekvent havde den ene farve yderst på fingeren. Tænk at det skulle gøre en forskel, men det var det eneste hun kunne se der kunne være galt. Så jeg måtte hjem og trevle op og trevle op. 340 løse masker i vild forvirring sammen med metervis af garn - i 2 farver. Utroligt at det ikke kludrede mere for mig.

Eftersom dette indlæg har været et par dage undervejs (skulle lige til en computer som vil uploade billeder) så er trøjen nu færdig og monteret. Jeps den er bare skøn og lækker, og mønsteret blev så fint og tydeligt.

Det skrækkelige lys gør at man desværre ikke kan se farverne særlig pænt, men mønsteret kan man da se.