fredag den 5. april 2013

Stormen efter stilheden - og en trøje til Indien

Der har været stille her på bloggen i lang tid. Eksamenslæsning, ferie osv har gjort sit, men en anden årsag er nok også opstartsvanskeligheder. Hvad skal man lige lægge ud, hvor meget og hvor lidt... Hvornår har man tid til at tage billeder i ordentligt lys, tid til at skrive, tid til at lave noget at tage billeder af og skrive om... Nå men nu er jeg her i hvert fald med en hel bunke ting jeg gerne vil vise frem.

Jeg er stoppet med at strikke strømper som læse-strik... Jeg synes ikke det var sagen. Jeg ved ikke helt hvorfor, men sådan er det i hvert fald.
I stedet strikker jeg trøjer til Mother Teresas hjælpearbejde i slummen i Indien. Det er bare rundt og rundt og rundt uden at tænke over ind/udtagninger eller noget, på nær lige raglanindtagningerne ved ærmerne, men i sådan en lille trøje tager disse ikke lang tid.

Jeg havde købt 4 nøgler af den farveskiftende, men det var ikke nok (der står ikke noget om forbrug i opskriften) og det var ikke nok så jeg trevlede op da jeg havde strikket bullen og ½ ærme, og så fandt jeg den turkise i garnkassen. Synes faktisk også det er rigtig pænt med farve i ribben.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar