fredag den 5. april 2013

En gammel drøm tager form #5

Min pakke er kommet!
Håndfarvede fibre fra denne kvinde. Købt på Etsy for 2 dage siden. Det er 50% merino og 50% bambus. Farven har hun skrevet om er inspireret af Disneys Klokkeren fra Notre Dame, og er en skøn blanding af rød/orange og blå/lilla nuancer. Bambus tager ikke imod farve og derfor er halvdelen af fibrene stadig hvide. Hun skriver lidt om det her.
Da SU'en ikke tillader at jeg køber løs, så er det kun et forholdsvis lille bundt, vist omkring 100 g. men hvis det bliver godt og jeg er tilfreds med det jeg formår at omsætte det til, så må jeg vist godt investere i lidt større bundter næste gang. Det sjoveste er jo hvis der kan blive garn nok til at man kan strikke mere end håndledsvarmere!
Tak for hurtig levering og tak for den lille ekstra prøve der blev sendt med i forårets krokusfarver.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar